Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Nyheder

Rød hvide farver i de blå svømmebadsbølger
01.07.2021

Rød hvide farver i de blå svømmebadsbølger

Aktiviteten i byggebranchen er som bekendt præget af travlhed og mange igangværende projekter. Det gælder også for opførelsen af mange nye svømmebassiner og renoveringsopgaver, der gennemføres med danske Alfix.

Der opføres i disse år mange spændende private svømmebassiner, hvilket til dels kan skyldes de begrænsede rejsemuligheder samt det faktum, at mange danskere har haft flere penge mellem hænderne takket være ekstra feriepenge, friværdi i egen bolig mv.

Det er dog særligt de store offentlige bassinprojekter, der fylder mest både volumenmæssigt samt i forhold til den vigtige medfølgende vejledning, når vi taler om Alfix.

”Alfix har mere end 45 års erfaring med svømmebassiner i Skandinavien. Vi har specialudviklede materialer til svømmehaller, og vores grundige tilgang til såvel produkter, systemer og vejledning skyldes en klar ambition om at udvise ansvarlighed i forhold til både byggeøkonomi og udviklingen af bæredygtige, langtidsholdbare løsninger”, siger Carsten Schultz, Teknisk leder i Alfix med speciale i netop svømmebassiner.

Den tekniske leder har en baggrund som murer og bygningskonstruktør, og ifølge ham handler byggeri af svømmehandler i mange tilfælde om offentlige kroner. Her er det afgørende, at entreprenørerne og håndværkerne har den rette viden om de særlige krav til materialevalg. Alfix leverer både byggematerialer og rådgiver i arbejdet med at skabe bassiner, der kræver et minimum af vedligehold - og giver brugerne stor glæde ved brug.
Adspurgt om Alfix´s rolle før, under og efter de ofte komplicerede byggeprojekter, lyder det:

”Vi ønsker i bund og grund at bygge bro mellem de forskellige fagentrepriser, så alle parter taler samme sprog, allerede inden arbejdet går i gang. På den måde kan dyre misforståelser undgås,” fortæller Carsten Schultz.
På Trongårdsskolen i Lyngby, nord for København, er Alfix også med. Danske Alfix indgår her i et 25 meter bassin, i barfodsarealet samt omklædningsfaciliteterne. Rådgiveren er Rambøll, hovedentreprenøren JDN Entreprise A/S, og CC-Fliser er udførende murervirksomhed.

Anvendte Alfix Produkter til projektet: PlaneMix S40 (Bassin- og betonopretning), PlaneMix 100 (Hurtighærdende støbemasse), Epoxy Grunder, Epoxy Membran, ProFix fliseklæber, FlexBinder, C2 Epoxy (Syrefast fugemasse og fliseklæber) og IndustryFuge CeraFill 18.

Læs mere om vores bassinsystemer her: Bassinbrochure

Populær silkoneharpiksmaling fra Alfix er det langtidsholdbare valg
01.07.2021

Populær silkoneharpiksmaling fra Alfix er det langtidsholdbare valg

Denne flotte og modernistiske bolig er netop opgraderet med Alfix silikoneharpiksmalingen DuraDec 8000 SR i hvid. Klar til den danske sommer samt de mange efterfølgende årstider med diverse skift og prøvelser vejrmæssigt.

”Vi er meget tilfredse med resultatet. Alfix facadeproduktet er valgt dels pga. malingens lange holdbarhed og dens evne til at modvirke algevækst. Desuden er det et kæmpe plus, at produktet er dansk kvalitet og ovenikøbet lokalt forankret i Kolding gennem generationer”, siger Anne-Mette Moberg og Thomas Rasmussen.

Mange tak til boligejerne for deres positive feedback. Under den åndbare samt vand- og smudsafvisende facademaling er et pudslag af Alfix DuraPuds 703 (indfarvet vandskurings- og filtsepuds). Dermed er boligen iklædt og beskyttet med et samlet dansk facadesystem fra Alfix.

DuraDec 8000 SR har en holdbarhed på facaden på helt op til 20 år og er ifølge mange professionelle malere virkelig god at arbejde med. Som en grøn krølle på historien kan det nævnes, at den plastikspand, som malingen leveres i, selvfølgelig er er lavet af genanvendelig plast.

Læs mere om DuraDec 8000 SR her: Alfix DuraDec 8000 SR

10 år med DuraPuds 710
01.07.2021

10 år med DuraPuds 710

Vi kan i år fejre 10-ÅRS FØDSELSDAG for vores kære DuraPuds 710 (Hæfte- og tyndpuds).
Salgsudviklingen har overgået vores vildeste fantasi, og den flotte udvikling fortsætter for den grå og hvide danske puds-variant.

Flere af de dygtige danske murermestre foretrækker nu vores populære hæfte- og tyndpuds. Murermester Michael Thomsen (MT BYG) siger:

”710´eren er et rigtig godt universal-produkt for os - let at arbejde med. Vi bruger den til mange forskellige pudsopgaver både ude og inde, og det er positivt, at vi får mange anvendelsesmuligheder samlet i blot ét produkt. Jeg vil fremhæve 2 ting ved produktet, som er særligt vigtige:

  1. Strukturen i DuraPuds 710 er lige tilpas. Hverken for fin eller for grov – det betyder meget for vores kunder. Der findes andre kendte pudsprodukter i markedet, hvor strukturen simpelthen bliver for grov.
  2. Prisen er også fornuftig”.
    Den danske puds-klassiker får også rosende ord med på vejen fra denne murermester:
    ”Bearbejdeligheden i DuraPuds 710 er god, pudsen er let at køre sammen, og så er strukturen i det færdige resultat, lige som den skal være. At prisen så samtidig er attraktiv, er naturligvis også en fordel. Jeg bruger udelukkende Alfix produkter til mine facadeprojekter og har gjort det længe”, siger Murermester Daniel Steengaard Buch fra Steengaard Byg ApS.
    Vi kvitterer med 710 x taknemmelighed her og en stor og varm TAK til alle jer, som støtter os som dansk familieejet virksomhed. Opbakningen betyder alt!

Pudssæsonen er her nu - læs mere om vores facadepuds produkter her: Stærk og holdbar facadepuds og maling

Mød en Alfix´er – Michael fra produktionen
01.07.2021

Mød en Alfix´er – Michael fra produktionen

Michael Valentin fra Alfix produktionsafdelingen har været ansat siden Januar 1998 - en erfaren medarbejder på fabrikken i Kolding, som varetager opgaver på ét af tre pulver-produktionsanlæg. Michael beskriver sine arbejdsgaver således:

”Som Procesoperatør for vores Gule anlæg består mine arbejdsfunktioner i at producere færdigvarer til vores lager, som sørger for videre vareudlevering. Hvad der skal produceres, kan ses på en daglig opdateret produktionsplan. Da Alfix kan producere efter ønsker fra vores kunder, er planen altid fleksibel. Produktionsanlægget kan skifte produkt med meget kort varsel, og det giver en spændende og udfordrende hverdag. Ydermere sørger jeg som procesoperatør også for vedligeholdelse af maskinen, så man skal have hænderne skruet godt på”.

-Hvornår er arbejdsdagen særligt god?:

”Den starter allerede ved at møde ind om morgenen, hvor glade arbejdskollegaer tager godt imod én. Og når man med sit produktionsanlæg kan nå i mål med de varer, som vores kunder har bestilt – som de selvfølgelig får til aftalt tid”, siger Michael Valentin med et smil.

Sådan gør du facaden klar til sommerens skybrudssæson
29.06.2021

Sådan gør du facaden klar til sommerens skybrudssæson

Sommermånederne byder på høj risiko for voldsom nedbør, der kan være hård kost for pudsede facader.

Læs mere om, hvordan hæfte- og tyndpudsen Alfix Durapuds 710 de seneste ti år har hjulpet murere med at opnå den rette, robuste overfladekvalitet.

Pudsede facader giver et stilrent og roligt udtryk til boligen, når de vel at mærke vedligeholdes og jævnligt tjekkes efter. Her er det oplagt at holde sig på forkant med vejret og få efterset og repareret de pudsede facader, før sommeren for alvor sætter ind. Det fortæller Lars Brix, der er nordjysk salgskonsulent hos Alfix:

-Facaden er sammen med taget den mest udsatte del af bygningen, og det omskiftelige nordiske klima kræver, at man tager sine forholdsregler. Vi har i år haft perioder med hård frost og meget regn, og det kan gå hårdt ud over især ældre facader. Frosten får fugten til at udvide sig, så der kan opstå revner, eller gammel puds kan rive sig løs, forklarer han og fortsætter:

-Her kan man som professionel hjælpe boligejeren ved at tilbyde et hurtigt facadetjek og reparere de steder, hvor der er problemer. Og det er en rigtig god idé at få gjort nu, før skybrudssæsonen sætter ind, for hvis der er revner eller huller i pudsen, kan der trænge vand ind i muren og på sigt opstå fugtskader.

Gode råd om flotte pudsede facader
En af de håndværkere, der laver mange facadeopgaver i øjeblikket, er murermester Jan Andersen fra Murerfirmaet Erik Andersen, der beskæftiger i alt 7 faglærte i Klarup ved Aalborg. Han er lige nu i gang med at lave pudsede facader på to nye huse, hvor han benytter et Alfix-facadesystem med diffusionsåbne fiberforstærkede løsninger, der har lav kapillarsugning og lavt svind.
Det gør det nemmere at opnå den rette, robuste overfladekvalitet, hvilket hæfte- og tyndpudsen Alfix Durapuds 710 har hjulpet murere med de seneste ti år. Jan Andersen fortæller:

-Der er generelt tre forhold, man som professionel skal være opmærksom på, når man laver pudsede facader, hvis man vil være sikker på, at resultatet bliver godt og langtidsholdbart. For det første skal man sørge for at følge anvisningerne og overholde blandeforhold, tørre- og hærdetider og så videre. For det andet skal man undgå at arbejde i direkte sollys. Og endelig er det vigtigt at undgå regn.
Regn på en helt nypudset facade skal undgås, da det kan give uønskede striber på en ellers flot facade. Derfor kan man med fordel følge vejrudsigten for de kommende par dage, inden man igangsætter sit pudsarbejde.

Fra pudsreparation til facadeisolering
Skal boligejeren have repareret en ældre pudset facade, er det ofte spørgsmålet, om det ikke er mest hensigtsmæssigt at få lavet en facadeisolering, når man alligevel er i gang. Det er nemlig en af de sikreste veje til energiforbedring og en effektiv måde at give hele huset et flot nyt udtryk på, fortæller Lars Brix:

-Hvis boligejeren står med et ældre hus, der ikke er efterisoleret, og facaden alligevel trænger til et ansigtsløft, er facadeisolering en oplagt løsning. Det vil nemlig ikke kun gavne varmeregningen og miljøet, men ofte også indeklimaet, ligesom huset bliver langt flottere med en helt nypudset facade.

Her er det igen oplagt at lave arbejdet i den tidlige sommersæson, da udendørs pudsarbejde bør foregå i tørvejr mellem +5 og +25 grader C, ligesom man skal undgå direkte sol, understreger Lars Brix til slut.
Skal du arbejde med facadepuds og udføre malerarbejde på facader? Læs mere om vores løsninger her

BYG ANSVARLIGT MED ALFIX
23.06.2021

BYG ANSVARLIGT MED ALFIX

Siden 2000 har vi i Alfix aktivt arbejdet med miljødokumentation. Indtil videre er det blevet til 21 år med dokumentation og løbende nye grønne målsætninger. Og vores ansvarlige rejse fortsætter naturligvis for fuld styrke!

For danske Alfix er det "Ansvarlig styrke" at medvirke proaktivt i den grønne omstilling af byggeriet.

Se vores mangeårige grønne rejse (s. 3): Klik her!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.