Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Nyheder

Få de seneste nyheder om vores produkter, projekter og bæredygtige initiativer. Bliv inspireret af nye løsninger, og følg med i, hvordan vi gør en forskel i byggebranchen.

Seneste nyheder

Mød en Alfix’er – Henning fra produktionen
01.02.2022

Mød en Alfix’er – Henning fra produktionen

- Henning Bo Kristensen – beskriv kort din afdeling og jeres arbejdsopgaver:

”Alfix´s pulverafdeling består af 3 procesanlæg. De bliver i daglig tale kaldt Gul, Hvid og Blå anlæg. Der produceres hovedsageligt spartelmasse, fliseklæber og fuger på fuldautomatiserede anlæg, som har adgang til 22 siloer med diverse råvarer. Til mindre mængder råvarer bruges der fade og små beholdere, som vi kan skifte rundt på forskellige stationer. Der er tilknyttet pakkelinjer til hvert anlæg, hvor der primært pakkes i poser fra 3,5 kg. til 20 kg. Producerede poser køres automatisk på paller og transporteres på rullebaner direkte til lager, hvor de opbevares inden levering til kunderne”.

- Hvilke opgaver varetager du helt konkret?

”Mit job som procesoperatør og maskinansvarlig på blå anlæg er meget varieret. Sammen med min kollega Magnus sørger jeg for, at dagens produktion bliver produceret, ligesom jeg varetager løbende kvalitetskontrol. Mens der produceres, klargøres de næste produktioner. Der skal kontrolleres og modtages silovarer, fyldning af beholdere med sækkevarer, findes poser m.v. Alt sammen så næste produktion er i gang så hurtigt, som muligt. Hvis der opstår behov for reparationer, så klarer vi det ind imellem. Under større reparationer kan det være nødvendigt at indstille produktionen. Men altid med det for øje, at kunderne skal have varerne til tiden”.

- Hvornår er arbejdsdagen særlig god?

”Arbejdsdagen hos Alfix er særlig god, når produktionsanlægget har leveret optimalt hele dagen. Så har vi alle bidraget til, at der leveres til tiden”.

Bassin
01.02.2022

Bassin

Alfix har som sædvanligt gang i mange spændende svømmebassin-projekter rundt om i Skandinavien. I Hillerød nord for København har Alfix f.eks. leveret et dansk bassinsystem bestående af følgende Alfix produkter – Made in Kolding:

Alfix S40 Bassin- og betonopretning, 2K Tætningsmasse, ProFix fleksibel fliseklæber, FlexBinder samt C2 Epoxy (Syrefast fugemasse og fliseklæber).

Læs mere her!

GODT NYTÅR - Alfix søger medarbejder til produktionen!
06.01.2022

GODT NYTÅR - Alfix søger medarbejder til produktionen!

På vores første 2022 arbejdsdag søger vi en ny medarbejder, der kan hjælpe os i produktionen i Kolding.

Vi har travlt og er på udkig efter en dygtig medarbejder der aktivt kan bidrage med overvågning af procesudstyr, opfyldning og rensning ved produktskift samt mindre vedligeholdelsesopgaver.
Truckcertifikat er nødvendigt, og du har måske en baggrund som procesoperatør, smed eller elektriker.

INTERESSE?
Kontakt venligst vores driftsleder Jan Mohr Christensen på jmc@alfix.dk snarest muligt.

Alfix sætter præg på Ørestadens nye DGNB-certificerede epicenter
07.12.2021

Alfix sætter præg på Ørestadens nye DGNB-certificerede epicenter

Med KLP Ejendommes store DGNB Guld-certificerede kontorbyggeri HUBNORDIC vil Ørestad City blive kompletteret. I stueetagen er der lavet et strøg beklædt med smukke naturstensfliser, som er udført med Alfix QuickFix premium og Alfix QuickFuge - Premium 8. Danske Alfix har ligeledes leveret løsninger til flisemontering til samtlige toiletter, bad og storkøkken i hele bygningen.

Erhvervsejendommen er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der ved hjælp af stueetagen vil indfri KLP’s visioner om at skabe et epicenter for liv i Ørestad City. Visionerne er store, og derfor stilles der lige så store krav til det æstetiske samspil mellem HUBNORDICs kurver, kanter, farver og materialer. Samtidig skal det indgå i en symbiose med den omkringliggende arkitektur og beplantning.

"Stueetagen på Kay Fiskers Plads spiller en central rolle i forhold til at tiltrække og skabe liv samt tilføre et urbant udtryk i et ellers formelt miljø. Derfor har det samlede æstetiske udtryk været mange overvejelser igennem, men vi mener bestemt, at vi er kommet stærkt i mål," siger Lene Kristensen der er arkitekt hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Når slid bliver til patina
For at skabe den ønskede trafik af mennesker var udtrykket en vigtig faktor, hvorfor valget af de rette naturstensfliser var alfa og omega for at fremme det uformelle og rå æstetiske udtryk.
"For at fremelske de urbane omgivelser på den dynamiske stuetage har vi bl.a. valgt at konstruktionens store betonvægge står rå flere steder. Derfor skulle vi bruge et underlag, der kunne binde det hele sammen, hvor valget faldt på de her smukke, varme og gråmelerede naturstensfliser med beige tone af typen Grigio Perlato. De giver en forholdsvis rolig overflade, men med levende nuancer, der spiller flot sammen med farver og materialer anvendt på de omkringliggende indre ’huse’", siger Lene Kristensen og fortsætter:

"Samtidig var vi bevidste om, at det åbne strøgs konstante trafik af mennesker gennem årene ville tære på fliserne. Derfor var det også vigtigt, at fliserne var robuste og ikke mistede deres udtryk efter nogle års slid, da man jo ikke bare sådan uden videre udskifter 5000 kvadratmeter fliser. Dette var en af de afgørende årsager til, at vi netop valgte naturstensfliser, da de er slidstærke og i den grad patinerer flot."

Flotte fliser forpligter
Naturstensfliser er en anelse mere komplekse at arbejde med end andre materialer, men det opvejes af robustheden, farvenuancerne og det generelle udtryk.

"Naturstensfliser stiller marginalt større krav til belægningen og er lidt dyrere end eksempelvis keramik, men det bliver bestemt opvejet af holdbarheden og resultatet. Hvis man går rundt og kigger ned på naturstensfliserne på Kay Fiskers Plads kan man hurtigt fortabe sig i de mange små variationer, nuancer og fossiler, der gemmer sig i de forskellige sten," siger Ole Grage indehaver E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri, der er leverandør af de anvendte naturstensfliser.

Store krav til den valgte fuge og fliseklæb
Der skal selvsagt bruges massevis af naturstensklæber og -fuge til de mange kvadratmeter fliser, men der kan man ikke bare bruge hvad som helst, hvis man spørger Ole Grage:

"Det er essentielt, at man for det første vælger en ekstremt solid og hurtighærdende klæb, men det er lige så vigtigt, at bruge en fuge, der ikke tager fokus fra stenene. Derfor kan jeg godt forstå, at man har valgt løsninger fra Alfix."

Danske Alfix har leveret den hurtighærdende naturstensklæber Alfix QuickFix premium samt Alfix QuickFuge - Premium 8, som er en hurtighærdende naturstensfuge i antracitgrå. Begge produkter er meget velegnede til sarte natursten og modvirker bl.a. udblomstringer og misfarvninger, der er en velkendt udfordring ved natursten. Udover at bære EMICODE-certificeringen EC1 PLUS kan begge produkter anvendes i forbindelse med DGNB-certificeret byggeri.

Udover at bidrage til det smukke indvendige strøg har Alfix har leveret højkvalitetsløsninger til flisemontering til samtlige toiletter, bad og storkøkken i hele bygningen.

"Vi har tidligere arbejdet med løsninger fra Alfix, og vi ved, at de lever op til de krav, der stilles. Samtidig har ingeniører og entreprenører været inde over udvælgelses- og godkendelsesprocessen af producentens lim og fugemasse. Det kan for mange virke som en bagatel, men det er enormt vigtigt, at fugen spiller sammen med fliserne," afslutter Lene Kristensen.

FAST KURS BELAGT MED ANSVARLIGE INITIATIVER
01.12.2021

FAST KURS BELAGT MED ANSVARLIGE INITIATIVER

Vi har et stort ønske om at medvirke til den grønne omstilling i byggeriet. Det skylder vi de kommende generationer, og så er efterspørgslen i markedet heldigvis også steget meget.

Af samme årsag har vi igangsat flere ansvarlige initiativer, der tager udgangspunkt i et totalperspektiv. Med indførelsen af grøn vindstrøm, bionaturgas, mere ansvarlig emballage og en ny affaldssorteringsordning, er der taget flere skridt på vores rejse.

Snart igangsætter vi udbygning af fabrikken i Kolding ud fra DGNB–miljøcertificeret byggeri, og så spiller FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling en aktiv rolle i Alfix i dag.

Læs mere i omtalen her!

Hvem sagde WAUW! i svømmehallen?
10.11.2021

Hvem sagde WAUW! i svømmehallen?

Trongårdsskolen i Lyngby nord for København har gennemgået en større renovering. Den fine og klassiske svømmehal er netop opgraderet med et kvalitetssystem til svømmebassiner fra danske Alfix.

Alfix bassin-systemet: PlaneMix 100 (hurtighærdende støbemasse), PlaneMix S40 (bassin- og betonopretning), Epoxy Grunder, Epoxy Membran, 2K Tætningsmasse, ProFix fliseklæber + Flexbinder, C2 Epoxy fuge og IndustryFuge - CeraFill 18 (højstyrke fugemasse).

Læs mere om vores bassin-system her!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.