Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Nyheder

Nyheder Nyhedsbreve
Affald – en værdifuld ressource
10.11.2021

Affald – en værdifuld ressource

Danske Alfix indledte ved indgangen til 2021 et samarbejde med miljøvirksomheden Marius Pedersen A/S omkring minutiøs affaldssortering. Det betyder, at et værdifuldt partnerskab nu er aktiveret i Kolding.

Miljøkonsulent (Erhverv) Jørgen Frederiksen fra Marius Pedersen beskriver her den store interesse for affaldssortering, som mange virksomheder udviser:

”Der har været en markant stigende interesse, særligt de seneste 2 år. Det starter ofte med, at virksomhederne kan se et potentiale for økonomiske besparelser i forbindelse med sortering af deres affald. Herefter kommer så ønsket om at gøre noget godt for samfundet og verden, hvilket heldigvis også får stor opmærksomhed nu. Det er virksomheder i alle størrelser og fra en bred vifte af brancher, som nu deltager aktivt i affaldssorteringen”.

Om det nye og tætte samarbejde med Alfix lyder det:
”Vi har virkelig fået et tæt og positivt samarbejde med Alfix, og jeg må sige, at jeg er imponeret over, hvor stor en mængde af affaldet fra Alfix, der går til genanvendelse (ca. 93%). Den høje genanvendelsesprocent kommer f.eks. fra beton (bygge- og anlægsaffald), som genanvendes til vejfyld og nye beton-produkter til anlægsarbejde. Alfix har på kort tid skabt stort internt engagement om sagen samt opnået fine resultater. Derfor bruger jeg ofte virksomheden som det gode eksempel overfor andre”, siger Jørgen Frederiksen.

Fra Alfix´s side er der også stor glæde ved samarbejdet, som passer perfekt ned i virksomhedens aktive bæredygtigheds-strategi, hvor både ledelse og medarbejdere arbejder holistisk med flere sideløbende tiltag.

”Internt har affaldssorteringen hurtigt fået vinger, og vi er godt tilfredse med, at vi på kort tid har kunne levere synlige resultater via ordningen, hvor vi skaber miljømæssige forbedringer via vores sortering på både fabrikken, vores laboratorier, kantine og kontorer”, siger Kim Mathiasen, der er Innovationsleder hos Alfix.

Økonomisk såvel som miljømæssigt har der været en synlig gevinst for Alfix. Resultaterne har været mulige takket være et godt og nært samarbejde med Marius Pedersen, som indledningsvist gennemførte et kick-off for samtlige Alfix-medarbejdere. Dette skabte ifølge Kim Mathiasen en positiv forankring blandt de ansatte, og i det løbende forbedringsarbejde indgår nu et godt digitalt værktøj til monitorering samt inspiration til yderligere forbedringer.

På billedet ses Jørgen Frederiksen (tv) samt Kim Mathiasen

Mød en Alfix´er – Mette fra administrationen
10.11.2021

Mød en Alfix´er – Mette fra administrationen

Mette Hesel Sørensen sidder serviceminded klar i Alfix-administrationen / intern salg.

- Beskriv kort din afdeling og jeres arbejdsfunktioner:

”Det er oftest én af os i administrationen, du møder, når du kontakter Alfix telefonisk, eller når du besøger administrationsbygningen og kontoret i Kolding.
Er din henvendelse ordrerelateret, bliver du hos os i internt salg. Ellers sluser vi dig videre til en salgskonsulent, en kollega i service-teknisk afdeling eller en af de mange øvrige Alfix-medarbejdere”.

- Hvilke opgaver varetager du i administrationen/ordremodtagelsen?

Sammen med kollegaerne i administrationen sørger jeg i samspil med lager og produktion for, at din ordre bliver sat i værk, så den kan afhentes af en transportør og leveres på den ønskede lokation i Danmark, Sverige eller Norge.

- Hvornår er arbejdsdagen særligt god?

En god dag starter allerede udenfor Alfix i mødet med leverandørernes lastbiler, der er i fuld gang med at fylde de mange siloer med råvarer.
Inden jeg når min arbejdsstation på kontoret, går min vej gennem produktion og lager, hvor poserne triller ud på produktionsbåndet og dagens ordrer pakkes – det tegner godt :-).
Kontakten med kunder og kollegaer i højt humør, samt ikke mindst en fyldt ”ordrebog”, fuldender dagen!

Alfix søger Marketing-projektleder - Kolding
08.10.2021

Alfix søger Marketing-projektleder - Kolding

Alfix har en ambitiøs vækststrategi og står derfor overfor en række udvidelser af organisationen og produktionskapaciteten. Virksomheden søger nu til en nyoprettet stilling en Marketing-projektleder med kompetencer indenfor digitalisering.
Læs mere her!

Mød en Alfix´er – Thomas fra laboratoriet
08.09.2021

Mød en Alfix´er – Thomas fra laboratoriet

Thomas Westergaard er daglig leder af laboratoriet, og den erfarne Alfix-medarbejder fortæller her om hverdagen i Alfix.

- Vil du kort beskrive din afdeling og jeres arbejdsfunktioner?

”Laboratorieopgaverne omfatter kontrol af råvarer samt fremstillede færdigvarer, der udføres af laboratoriet sideløbende med produktionen. Produktionskontrollen skal sikre, at de nyligt producerede Alfix-produkter er fejlfrie og ligger indenfor specifikationen.

- Hvilke opgaver varetager du som daglig leder af laboratoriet?
Sammen med mine 5 dejlige kollegaer består arbejdsopgaverne i at planlægge, organisere og kontrollere produkterne i laboratoriet. Blandt andet ved produktionskontrol, udviklingsprojekter eller reklamationsbehandling.

- Hvornår er arbejdsdagen særligt god?

Når produktionen kører planmæssigt og produktkontrollen bekræfter produktegenskaberne, er humøret højt hos mine kollegaer, selv om der er meget travlt. Det giver en positiv fornemmelse rundt på fabrikken, og så er det hele lidt sjovere. Ekstra skønt er ros fra eksempelvis salgsafdelingen, når en kunde er glad for et produkt, som man har været med til at udvikle. Det giver altid lidt ekstra at få ros. Prikken over i´et er så, når Alfix serverer en skøn kage til kaffen, som det skete for nyligt, hvor vi fejrede 1500 følgere på virksomhedens LinkedIn-side. Så jeg ser frem til at Alfix også opnår de 1500 følgere på Facebook-siden.

Holdbar betonreparation med nyt slidstærkt vandtætningssystem
08.09.2021

Holdbar betonreparation med nyt slidstærkt vandtætningssystem

3 nye produkter udgør vandtætningssystemet til overfladebehandling af beton.
PlaneMix ST 05 (svummemørtel),
PlaneMix ST 05 Fluid (polymerdispersion) og
PlaneMix R4 Rep (betonreparationsmørtel).

”Siden introduktionen i foråret har vores nye vandtætningssystem til overfladebehandling af beton fundet anvendelse i mange spændende og varierede byggesager. Systemet er blandt andet brugt til overfladebehandling og vandtætning af garagegulve, udvendige kældertrapper og større svømmebassiner, siger Flemming Ilsøe, der er teknisk leder hos Alfix.

Vores nye PlaneMix-produkter bruges også til porefyldning og overfladebehandling af slidt beton – for eksempel ved udvendige trapper og altangange. Produkterne kan anvendes i private boliger, hvor der pga. stigende problemer med store nedbørsmængder opstår fugtproblemer, der skal løses effektivt og sikkert. Samtidig har vi med vores nye system også været engageret i større betonreparationsprojekter ved havneområder”, fortsætter han.
Også fra salgsafdelingen lyder der positive meldinger omkring markedsintroduktionen.

”Kunderne har taget flot imod vores nye nicheprodukter. Vi har flere konkrete eksempler på trælaster, der ønsker at samle et større køb hos os, så de udover køb af vores spartelmasser, fliseklæbere og facadepuds nu i endnu højere grad fuldender deres Alfix-sortiment med det nye vandtætningssystem. Dermed kan de servicere murerne med 100% danske kvalitetsprodukter til mange forskelligartede opgaver”, udtaler Claus Bernd Høgdal, der er salgs- og marketingdirektør hos Alfix.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.