Alfix er klar med efterfølgeren til sidste års Svanemærkede frontløber Alfix ProFix Plus. Familieforøgelsen i Plus-serien kommer i form af endnu en fremadskuende fliseklæber, nemlig Alfix LetFix Plus. Se produktinfo for LetFix Plus - klik her!
”Alfix LetFix Plus rummer både miljø- og arbejdsmiljøegenskaber, og i udviklingen af fliseklæberen har der været stort fokus på at opnå et betydeligt reduceret materialeforbrug samt energi- og ressourceoptimering ved fremstilling såvel som i anvendelsen”, fortæller Innovationsleder Kim Mathiasen.
Færre kilo til samme antal kvadratmeter
Alfix LetFix Plus er blandt andet fremstillet af bio-baseret polymerkunststof og naturskabt letfyldstof, der bidrager til produktets gode bearbejdelighed og ekstra lange rækkeevne.
Den innovative råvareteknologi og materialesammensætning betyder ydermere, at den nye fliseklæber kommer i 15 kilo sække, da der med en 15 kilo sæk kan monteres lige så mange kvadratmeter fliser, som med en traditionel sæk på 18 - 25 kilo.
”Denne prioritering giver ressourcebesparelser i alle led; Hos råvareleverandørerne, producenten, trælastkæderne, udførende murere samt bygherrer. Færre kilo, som løftes og transporteres, giver desuden lettere og mere effektive arbejdsprocesser og et bedre arbejdsmiljø, forklarer Kim Mathiasen.
Han fortsætter:
”Traditionelt køber mange murere sække efter antal kilo i sækken, for så ved de, hvor langt produktet typisk rækker. Hvis murerne i stedet fokuserer på, hvor mange kvadratmeter overflade produktet giver efter påføring, vil de opleve, at hverdagen bliver nemmere. Da kan de fremover håndtere 15 kilo sække i stedet for sække op til 25 kilo”.
Foruden færre kilo i sækkene leveres Alfix LetFix Plus i en emballage, der er FSC-mærket, og hvor inderfolien er udviklet af 100 procent genanvendt plast, hvilket reducerer CO2-udledningen fra emballagen med 90 procent i forhold til den tidligere Alfix sæk.
Samme tekniske egenskaber. Bare bedre
Selvom Alfix LetFix Plus har et nedsat CO2-aftryk og en anden råmaterialesammensætning sammenlignet med Alfix LetFix, rummer løsningen de samme solide tekniske egenskaber, fortæller Kim Mathiasen:
”De stærke tekniske egenskaber, som Alfix LetFix er kendt for, er bevaret i den nye Plus-version. Mureren får en effektiv og alsidig løsning, der både er godkendt til vådrum og egnet til gulvvarme. Fliseklæberen har opnået et hidtil uset niveau af ståfasthed og bearbejdelighed, hvilket sikrer god bearbejdning og endnu højere arbejdseffektivitet for den udførende håndværker”.
Alfix LetFix Plus er blevet tildelt Svanemærket og EMICODE EC1 PLUS-mærket, hvilket dokumenterer en minimal effekt på indeklimaet og samtidig gør produktet helt ideelt i DGNB-certificeret byggeri.
Nomineret til Byggeriets Effektivitetspris 2023
Lanceringen af den nye og effektive fliseklæber er ikke gået ubemærket hen. Juryen ved årets Byggerimesse, BYGGERI’23, har nemlig valgt at nominere produktet til prisen Effektivt Byggeri 2023 – en ny pris, som Danske Byggecentre uddeler for første gang ved BYGGERI’23 i marts. Læs mere her: Ny pris: EFFEKTIVT BYGGERI 2023 – du kan trygt stemme på Alfix
Sidste år i 2022 blev Alfix for anden gang tildelt Byggeriets Miljøpris for vores strategiske og ambitiøse arbejde med ansvarlighed – herunder introduktionen af den første danske Svanemærkede fliseklæber – Alfix ProFix Plus. Nu introducerer vi den anden danske Svanemærkede fliseklæber.
Læs mere om Alfix LetFix Plus her!