ProFix Plus - Danmarks første Svanemærkede fliseklæber
Alfix er nu klar med en ny CO2-reduceret fliseklæber, der som den første i Danmark er Svanemærket. Alfix ProFix Plus har et CO2-aftryk sammenlignet med den velkendte Alfix ProFix fliseklæber.
Mere ansvarlig fra inderst til yderst – et plus for mere ansvarligt byggeri
I lignende cementbaserede byggematerialer står råvarematerialet for 98 pct. af det samlede CO2- aftryk, og der er derfor klare miljømæssige fordele at hente ved at gentænke valget af råstoffer.
Ud over CO2-reduceret cement er Alfix ProFix Plus fremstillet af bio-baseret polymerkunststof og naturskabt letfyldstof, der giver en lang rækkeevne. En pose med 18 kg har samme rækkeevne som en traditionel pose fliseklæber med 25 kg. Herudover leveres Alfix ProFix Plus i en miljøvenlig emballage med en ny type pose, der er baseret på FSC-certificeret papir, ligesom inderfolien består af 100 pct. genanvendt plast. Dette reducerer CO2-udledningen fra emballagen med 90 pct. i forhold til den nuværende Alfix pose.
"Vi har tænkt et forbedret ressourceforbrug ind i hele arbejdet med vores nye fliseklæber, der er et mere ansvarligt alternativ fra inderst til yderst. Alfix ProFix Plus er desuden blevet tildelt Svanemærket og EMICODE EC1 PLUS-mærket, hvilket dokumenterer en minimal effekt på indeklimaet samt velegnethed til brug i DGNB-certificeret byggeri", siger Kim Mathiasen, Innovationsleder i Alfix. Han fortsætter:
"Alfix ProFix Plus rummer en lang række gode egenskaber, der kan bidrage til at reducere den fremtidige bygningsmasses klimamæssige aftryk. Af samme årsag er løsningen blevet nomineret til Byggeriets Klimapris 2022. Dette ser vi som en stor anerkendelse, da denne pris som bekendt uddeles til byggematerialer med en dokumenteret og markant CO2-reduceret effekt."
Ny og mere ansvarlig teknik sikrer støvreduktion
Den nye fliseklæber er støvreduceret, hvilket sikrer et forbedret arbejdsmiljø. Støvreduktionen opnås her med en ny teknik, som reducerer forbruget af den ellers anvendte olie med mere end 90 pct.
Selvom Alfix ProFix Plus har et nedsat CO2-aftryk på mere end en fjerdedel sammenlignet med Alfix ProFix, rummer løsningen de samme solide tekniske egenskaber. Den største forskel er farven på produktet, der skyldes den anvendte CO2-reducerede cement, fortæller Kim Mathiasen:
"De stærke tekniske egenskaber, som Alfix ProFix er kendt for, er bevaret i den nye plus-version. Du får en effektiv og alsidig løsning, der både er godkendt til vådrum og egnet til gulvvarme. Den let flydende konsistens sikrer god bearbejdning, og ligesom Alfix ProFix er den også under de fleste forhold gangbar dagen efter. Den er nem at påføre og har desuden en lang åbentid, der gør den optimal at arbejde med inde såvel som ude."
Alfix ProFix Plus er velegnet til gulv og væg, storformat- og porcellanatofliser, og den har et lavt forbrug pr. kvadratmeter samt en lagtykkelse på op til 10 mm.
Fliseklæberen introduceres her i april 2022.
Læs mere om produktet her: Alfix ProFix Plus