Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Pudsede facader hitter hos byggelystne boligejere

image

Interessen for pudsede facader er ikke bare noget, Alfix mærker som producent af en række danske facadepudssystemer. Den giver også travlhed hos murermester Glenn Kristensen, der anvender vores pudssystemer til det nordjyske firmas mange facadeopgaver.

Godt hjulpet på vej af fremrykkede offentlige investeringer, frigivelsen af indefrosne feriepenge, forhøjelsen af håndværkerfradraget og ikke mindst de historisk lave renter har byggeriet formået at holde fanen højt det seneste år. Både nybyggeriet og renoveringsmarkedet vokser, og hos Dansk Industri var man allerede i starten af året ude med en analyse, der forudsiger en samlet vækst i bygge- og anlægsinvesteringerne på 4,5 procent i år.

Boligejerne har fået øjnene op for facaderne
Kigger man isoleret på boliginvesteringerne, der udgør knap halvdelen af de samlede investeringer, så ligger forventningen oppe på 4,9 procent vækst. Det er en udvikling, Alfix tydeligt mærker som dansk producent af kvalitetsfacadepuds.

  • Byggeaktiviteten er som bekendt stor, og facaderne bliver opgraderet i hele landet i mange forskelligartede og spændende projekter. Mange boligejere og bygherrer vælger eksempelvis at få efterisoleret og pudset facaden udvendigt for at føre huset op til moderne standarder både af energi- og miljømæssige årsager, men også i forhold til forbedret indeklima, komfort og æstetik, siger Alfix’ direktør Anders Bertelsen Toft.
  • I Alfix tilbyder vi et populært samlet facadesystem, DuraTherm, med forskellige gennemtestede pudstyper. F.eks. fleksibel fiberpuds såvel som fleksibel struktur- og filtsepuds.
    Du kan også finde produkter til isolering, herunder ISOVER Facadekoncept Plade samt Lamel. Vi leverer også tilbehør samt vores egen-producerede silikoneharpiksmaling som mulig langtidsholdbar afslutning på facaden. Vi oplever samtidig også stor interesse for det helt klassiske pudshåndværk, hvor facader opgraderes med filtsning eller netpuds, fordi det løfter boligens udtryk.
    Sådan fortæller Anders Bertelsen Toft om Alfix’ pudssystemer, der bliver fremstillet på fabrikken i Kolding.

Udvendige overflader skal være glatte – og gerne med farver
Murermester Glenn Kristensen fra Strandby i Nordjylland er en af de håndværkere, der med en fyldt ordrebog sagtens kan mærke, at boligejernes byggelyst er stor. Han står i spidsen for 13 svende og 3 lærlinge og oplever også, at de pudsede facader er blevet mere populære på villavejene de senere år.

  • Flere vil gerne have helt glatte udvendige overflader med lidt farve på, også selv om huset oprindeligt er opført med murværk. Vi laver derfor mange facadepudsopgaver på mange forskellige underlag. Der er også flere, der ønsker at opgradere husets energiperformance med en udvendig efterisolering, fortæller han.

De fleste pudsopgaver kan klares med få produkter i bilen
Murerne fra Glenn Kristensens firma bruger Alfix’ pudssystemer til facadeopgaver, da systemerne er enkle at anvende og passer til langt de fleste underlag. Dermed behøver murerne ikke så mange forskellige løsninger, men kan løse de fleste opgaver med de samme produkter.
Derudover kan systemerne tilpasses, fx med særlige farver, hvis opgaven kræver det, forklarer Glenn Kristensen:

  • De fleste farver kan vi få blandet på forhånd i de nuancer, kunderne efterspørger, så vi slipper for selv at gøre det på byggepladsen. Typisk er det nuancer af hvid og Skagengul, folk vil have, men vi har også lavet projekter med puds i dybe mørkerøde nuancer. Nogle gange er det også en bestemt tekstur, kunderne vil have, og så tilpasser vi systemet efter det, slutter han af.
    Har du spørgsmål vedrørende anvendelsen af Alfix’ pudssystemer? Vores dygtige medarbejdere sidder altid klar til at hjælpe dig, så tøv endelig ikke med at kontakte os.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.