Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Nyheder

Nyheder Nyhedsbreve
Februar 2016
01.02.2016

Februar 2016

Statsministeren og Alfix Flisemureren står skulder ved skulder.

Flisemurer Frederik Nielsen (M. Thomsen Støtt Aalborg A/S) - Tech College Aalborg er fortjent Danmarksmester 2016 i flisemurerfaget ved DM i SKILLS.
På billedet ses den ny-kårne Danmarksmester sammen med Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved prisuddelingen lørdag d. 6.2 i Messe C i Fredericia.

Frederik Nielsen trykker triumferende tommelfingeren i vejret ved Statsministerens skulder, og netop denne tommelfinger har en særlig historie fra danmarksmesterskabet i erhvervsuddannelser.
Fingeren er beskyttet af plaster efter en lille arbejdsulykke på selve konkurrencestanden. Frederik kom en tur på skadestuen under konkurrencen, men denne uheldige pause til trods så vandt den unge nordjyde alligevel i sidste ende DM guldet. Flisearbejdet var ganske enkelt af høj klasse – et stort og stærkt tillykke med den flotte titel til Frederik. Det var en fornøjelse at se engagementet og evnerne hos Frederik og de øvrige 4 flisemurere, der alle på bedste vis demonstrerede det gode håndværk ved DM i Skills.

Alfix er naturligvis med som support igen ved næste års mesterskaber, der afholdes i Aalborg.

DM i SKILLS 2016 - Alfix er med for 6. år i træk.

Alfix er igen hovedsponsor for "Flisemurerne" ved dette års DM i Skills - danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser.

Alfix ønsker at tage et medansvar for de unge flisemureres uddannelse, og derfor tilbyder virksomheden de unge håndværkere gode solide danske produkter at arbejde med. Alfix støtter organisationen økonomisk såvel som materialemæssigt ved de forskellige konkurrencer.

"Ved dette års DM i SKILLS vil talenterne blandt andet montere flise i Alfix LetFix less dust, som er en fleksibel og støvreduceret fliseklæber med lavt forbrug. Efterfølgende bliver fliserne fuget med den velkendte vand- og smudsafvisende universalfugemasse Alfix CeraFill 10 colour", siger Anders Bertelsen Toft direktør (COO) i Alfix.

Alfix kører i øjeblikket en kommunikationskampagne med budskabet "Rigtige murere bruger Alfix" - blandt andet på de sociale medier. Supporten til de unge SKILLS deltagere i Fredericia passer ifølge direktøren rigtig fint ind i dén sammenhæng. Ønsket med sponsoratet er naturligvis også, at de kommende flisemurere får præference for Alfix produkterne fra Kolding.

DM i Skills 2015 blev med succes afviklet i København, og Alfix er overbevist om, at dette års mesterskab, der afvikles i virksomhedens lokalområde også bliver et tilløbsstykke både fagligt og i forhold til antal besøgende.

Den store konkurrence afvikles i Messe C i Fredericia fra d. 4 - 6.2.2016, og messen får fint besøg i form af Statsminister Lars Løkke Rasmussen, som vil være til stede ved præmieoverrækkelserne lørdag d. 6.2.

Januar 2016
11.01.2016

Januar 2016

Alfix er igen nomineret til Byggeriets Miljøpris.

I 2012 vandt Alfix Byggeriets Miljøpris, hvor H.K.H. Kronprins Frederik overrakte den grønne pris. Nu er Alfix nomineret til Byggeriets Miljøpris 2016.

Nomineringen til miljøprisen sker på baggrund af en ny bæredygtig fliseklæber - Alfix QuickFix premium. Den nye grønne Alfix fliseklæber introduceres til markedet på BYGGERI´16 messen i Fredericia d. 1.3.2016.

Alfix QuickFix premium er en højkvalitets hurtighærdende naturstenklæber, der indeholder genanvendt materiale i form af genvundet glas fra gamle knuste glasflasker, som leveres i bæredygtige FSC certificerede sække. Sækkene (papiret) kommer således fra ansvarligt skovbrug.

På arbejdsmiljøområdet har Alfix fliseklæberen også mange fordele. Grundet let-fyldstofferne i pulveret er produktet væsentligt lettere at håndtere for mureren, når den bearbejdes. Produktet er mindre sejt at arbejde med, og mørtlen vejer mindre på murerens værktøj. Anvendelse af let-fyldstof bevirker også, at rækkeevnen for 20 kg QuickFix premium øges med hele 20%, da dette produkt rækker til et forbrug, der svarer til en klassisk 25 kg fliseklæber. Den forbedrede rækkeevne medfører desuden en positiv gevinst for CO2 regnskabet i forbindelse med transport af de færdige sække, da den totale transportvægt reduceres.

Endelig har Alfix fliseklæberen den absolut laveste emission i sin klasse og dermed ingen negativ indvirkning på indeklimaet.

Oplev Alfix QuickFix premium på vores stand D-6320 på BYGGERI´16 i Fredericia fra d.1.3.2016 kl. 9.30.

Godt nytår!
Alfix kickstarter nu 2016 med kampagnen ”Rigtige murere bruger Alfix!”

nyhed januar2016

Mureren Lindy Aldahl er loyal Alfix bruger, og om Kolding produkterne siger han:
”Jeg har altid brugt Alfix - det er simpelthen de bedste danske murerprodukter til fliser og facader”.

Vi takker for de rosende ord, og Lindy vil her i årets første måneder være med til at profilere Alfix, som det helt rigtige brand til professionelle murere. Alfix er for murere, som ønsker langtidsholdbare løsninger, der giver tryghed i hverdagen - løsninger med ”Ansvarlig styrke”.

Januar 2016
01.01.2016

Januar 2016

Godt nytår!
Alfix kickstarter nu 2016 med kampagnen ”Rigtige murere bruger Alfix!”

Mureren Lindy Aldahl er loyal Alfix bruger, og om Kolding produkterne siger han:
”Jeg har altid brugt Alfix - det er simpelthen de bedste danske murerprodukter til fliser og facader”.

Vi takker for de rosende ord, og Lindy vil her i årets første måneder være med til at profilere Alfix, som det helt rigtige brand til professionelle murere. Alfix er for murere, som ønsker langtidsholdbare løsninger, der giver tryghed i hverdagen - løsninger med ”Ansvarlig styrke”.

November 2015
10.11.2015

November 2015

Alfix har indledt partnerskab med Kræftens Bekæmpelse

Alfix har valgt at støtte kampen mod cancer via et erhvervspartnerskab med Kræftens Bekæmpelse.

Samarbejdet betyder i praksis, at Alfix årligt donerer et beløb til organisationen. Pengene går blandt andet til forskning med god kræftbehandling som formål.

- Se mere info på: http://www.cancer.dk/stoet-os/for-virksomheder

Oktober 2015
17.08.2015

Oktober 2015

Håndværker app bygget til murere

Alfix lancerer nu en håndværker app, som er skræddersyet til mureren. Appen er testet af hverdagens eksperter – netop murerne...

Alfix appen er enkel og overskuelig at navigere i. Funktionerne er lettilgængelige, og det fungerer godt med hurtig adgang til f.eks. produktinfo, datablade og beregnere uden for mange søgninger. Jeg glæder mig til at bruge appen i hverdagen”, siger murermester Morten Kjær Andersen fra Murermester Per Andersen A/S i Frederiksværk.

Kvalitetssikring direkte på byggepladsen
Mureren kan også let få hjælp til at udføre kvalitetssikring af et færdigt job – direkte på pladsen. Han vælger blot de produkter som indgår i projektet – eksempelvis vådrumsprodukter. Herefter skriver mureren nogle korte noter som ”Navn på projektet” og ”Kunde”. Endelig kan han vedhæfte fotos fra pladsen direkte i appen, så opgaven kan dokumenteres og arkiveres professionelt hjemme på kontoret via forsendelse af en mail. Hermed spares irriterende og tidskrævende papirarbejde efter fyraften.

Appen giver desuden adgang til Alfix nyheder og kontaktoplysninger på konsulenterne, som alle har en murer-baggrund. Det digitale værktøj indeholder kun det mest nødvendige til glæde for brugerne, som ofte har brug for hurtigt overblik og action.

Vores app har den klare fordel, at den er ekstra let at overskue og anvende, da menupunkterne er prioriteret benhårdt, så kun de absolut vigtigste informationer er med. Vi tror på, at håndværkerne i 2015 gerne vil benytte både intelligente hjemmesider og apps, og at disse 2 forskellige platforme skal spille ordentligt sammen”, siger direktør Anders Bertelsen Toft.

Hent appen her
Alfix håndværker appen introduceres til de digitale platforme iOS (iPhone) og Android (de fleste andre telefoner), og den kan nu downloades gratis fra App Store og Google Play.

Juni 2015
29.05.2015

Juni 2015

Nyhed! En klassiker er født

Alfix lancerer en ny universalfugemasse: Alfix CeraFill 16 classic.

Læs mere her!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.