Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Skills-historiens første tredobbelte danmarksmester er flisemurer

image

For første gang i Skills Danmarks historie er der kåret en tredobbelt danmarksmester. Indehaveren af den imponerende titel er flisemurer Kenny Bech Bruun. ”En stærk kandidat i et utroligt stærkt felt”, lød det fra landstræner Lars Skibdal Schmidt op til konkurrencen. Hvad siger den nykårne Danmarksmester selv?

Om det at vinde tredje gang siger 22-årige Kenny Bech Bruun på så jysk, som det nu kan siges: ”Det er stille og roligt”.

”Selv om jeg vinder tredje gang, så har der ikke været én gang, hvor jeg har tænkt, at det her er en vinderopgave. Jeg har altid tænkt at noget kan gøres bedre og aldrig været helt tilfreds”, reflekterer Kenny Bech Bruun. Han stiller høje krav til sig selv og den kvalitet, han leverer. Som mange murere arbejder han til daglig på akkord, og hans holdning er klar: det skal ikke ødelægge kvaliteten. ”Det er bedre at gøre det rigtigt første gang”, som han siger.

Det, at Kenny Bech Bruun er kritisk overfor sig selv, er med til at gøre ham bedre. Og det er noget af det, han får ud af at deltage i Skills. ”Man lærer altid meget ved at deltage i konkurrencerne, og man bliver bedre ved at være mere kritisk overfor sig selv”, som han siger.

Det er det gode håndværk, der driver ham, snarere end det at vinde. ”For mig handler Skills mest om at lave et godt resultat og hygge mig med de andre deltagere. Vi kender hinanden godt og har et godt samarbejde under Skills. Det hele kan blive afgjort på en enkelt millimeter og handler mest om, hvem der laver det bedste håndværk lige dé dage”, lyder det i al beskedenhed fra Kenny Bech Bruun, der i september 2021 stod med sit svendebrev i hånden og til daglig arbejder hos Axel Poulsen i Vejen – mest med nybyggeri, fx badeværelser og opgange.

Vild med fliseklæberen Alfix ProFix
Kenny Bech Bruun arbejder med Alfix produkter, både til konkurrencerne og i hverdagen. Mon han har et favoritprodukt? ”Fliseklæberen Alfix ProFix er jeg blevet vild med, det er den jeg har brugt i længst tid. Jeg bruger Alfix ProFix til det hele – både gulv og væg”, siger Kenny Bech Bruun.

Konkurrencen fortsætter internationalt
Næste destination for Kenny Bech Bruun er de uofficielle Europamesterskaber for flisemurere, som han i øjeblikket træner til sammen med årets nr. 2, Kristian Bak Hansen. De to skal til Ausburg i Tyskland til juli.
Kenny Bech Bruun har desuden kvalificeret sig til VM, som skulle afholdes i Shanghai til oktober 2022 men desværre er aflyst pga. coronasituationen i Kina. Annoncørerne overvejer alternative lokationer, hvilket annonceres ultimo juni.

Som stolt hovedsponsor for flisemurerfaget ved Skills vil vi fra Alfix bare ønske det største tillykke og pøj pøj videre i konkurrencen!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.