Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Rød hvide farver i de blå svømmebadsbølger

image

Aktiviteten i byggebranchen er som bekendt præget af travlhed og mange igangværende projekter. Det gælder også for opførelsen af mange nye svømmebassiner og renoveringsopgaver, der gennemføres med danske Alfix.

Der opføres i disse år mange spændende private svømmebassiner, hvilket til dels kan skyldes de begrænsede rejsemuligheder samt det faktum, at mange danskere har haft flere penge mellem hænderne takket være ekstra feriepenge, friværdi i egen bolig mv.

Det er dog særligt de store offentlige bassinprojekter, der fylder mest både volumenmæssigt samt i forhold til den vigtige medfølgende vejledning, når vi taler om Alfix.

”Alfix har mere end 45 års erfaring med svømmebassiner i Skandinavien. Vi har specialudviklede materialer til svømmehaller, og vores grundige tilgang til såvel produkter, systemer og vejledning skyldes en klar ambition om at udvise ansvarlighed i forhold til både byggeøkonomi og udviklingen af bæredygtige, langtidsholdbare løsninger”, siger Carsten Schultz, Teknisk leder i Alfix med speciale i netop svømmebassiner.

Den tekniske leder har en baggrund som murer og bygningskonstruktør, og ifølge ham handler byggeri af svømmehandler i mange tilfælde om offentlige kroner. Her er det afgørende, at entreprenørerne og håndværkerne har den rette viden om de særlige krav til materialevalg. Alfix leverer både byggematerialer og rådgiver i arbejdet med at skabe bassiner, der kræver et minimum af vedligehold - og giver brugerne stor glæde ved brug.
Adspurgt om Alfix´s rolle før, under og efter de ofte komplicerede byggeprojekter, lyder det:

”Vi ønsker i bund og grund at bygge bro mellem de forskellige fagentrepriser, så alle parter taler samme sprog, allerede inden arbejdet går i gang. På den måde kan dyre misforståelser undgås,” fortæller Carsten Schultz.
På Trongårdsskolen i Lyngby, nord for København, er Alfix også med. Danske Alfix indgår her i et 25 meter bassin, i barfodsarealet samt omklædningsfaciliteterne. Rådgiveren er Rambøll, hovedentreprenøren JDN Entreprise A/S, og CC-Fliser er udførende murervirksomhed.

Anvendte Alfix Produkter til projektet: PlaneMix S40 (Bassin- og betonopretning), PlaneMix 100 (Hurtighærdende støbemasse), Epoxy Grunder, Epoxy Membran, ProFix fliseklæber, FlexBinder, C2 Epoxy (Syrefast fugemasse og fliseklæber) og IndustryFuge CeraFill 18.

Læs mere om vores bassinsystemer her: Bassinbrochure

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.