Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Nyhed! Korkbaserede trinlydsmembraner

image

Alfix lancerer tre nye trinlydsmembraner, som er fremstillet af kork og genanvendt skum og gummi. Kork er et biogent materiale og en enestående råvare til lydreduktion. Som noget nyt indstøbes to af membranerne direkte i undergulvet under støbe- og spartellag - for her opnås den højeste effekt.

Trinlydsdæmpning under støbelag
Trinlydsmembranerne Alfix Acoustic U36 og Alfix Acoustic U85 anvendes under støbelag for at reducere trinlyd og lydtransmission mellem etageadskillelser. De imødekommer høje akustiske krav og er udviklet til at håndtere høj vedvarende vægtbelastning i konstruktionen og derved bevare den trinlydsdæmpende effekt over tid.


Trinlydsdæmpning under gulvbelægning
Den nye trinlydsmembran Alfix Acoustic PS5 monteres direkte under gulvets topbelægning og har en høj trinlydseffekt og god trykstyrke under keramiske fliser og natursten. Det er en videreudvikling af Alfix Acoustic PS3, hvor forskellen er, at Alfix Acoustic PS5 er med frakoblings-flis på bagsiden og har endnu bedre trinlydsdæmpende egenskaber.

Trinlydsmembranerne er produceret i korkens primære oprindelsesland, Portugal, hvor Alfix i et strategisk partnerskab samarbejder med verdens største korkproducent. Kork høstes af kork-egetræer uden at skade træet. Korkprodukter optager og binder CO2 gennem hele deres livscyklus. Kombineret med genanvendte materialer opnås en ansvarlig, vedvarende og effektiv trinlydsløsning.


Hurtigt overblik over de tre nye trinlydsmembraner

Alfix Acoustic U36 (under støbelag)

  • Lydreduktion op til 27 db (ISO 10140-3)
  • Indbygningshøjde på 8 mm
  • Fremstillet af naturligt kork og genanvendt PU- og EVA-skum

Alfix Acoustic U85 (under støbeleag)

  • Til indstøbning i undergulve Lydreduktion op til 23 db (ISO 10140-3)
  • Indbygningshøjde på 4 mm
  • Fremstillet af naturligt kork, genanvendt gummi og genanvendt PU-skum

Alfix Acoustic PS5 (under gulvbelægning)

  • Lydreduktion op til 21 db (ISO 10140-3)
  • Indbygningshøjde på 5-6 mm
  • Fremstillet af naturlig kork og genanvendt gummi

Ny brochure om akustik og trinlydssystemer
Se meget mere i vores nye brochure om trinlydsdæmpning - Klik her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.