Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Nyheder

Få de seneste nyheder om vores produkter, projekter og bæredygtige initiativer. Bliv inspireret af nye løsninger, og følg med i, hvordan vi gør en forskel i byggebranchen.

Seneste nyheder

Populær silkoneharpiksmaling fra Alfix er det langtidsholdbare valg
01.07.2021

Populær silkoneharpiksmaling fra Alfix er det langtidsholdbare valg

Denne flotte og modernistiske bolig er netop opgraderet med Alfix silikoneharpiksmalingen DuraDec 8000 SR i hvid. Klar til den danske sommer samt de mange efterfølgende årstider med diverse skift og prøvelser vejrmæssigt.

”Vi er meget tilfredse med resultatet. Alfix facadeproduktet er valgt dels pga. malingens lange holdbarhed og dens evne til at modvirke algevækst. Desuden er det et kæmpe plus, at produktet er dansk kvalitet og ovenikøbet lokalt forankret i Kolding gennem generationer”, siger Anne-Mette Moberg og Thomas Rasmussen.

Mange tak til boligejerne for deres positive feedback. Under den åndbare samt vand- og smudsafvisende facademaling er et pudslag af Alfix DuraPuds 703 (indfarvet vandskurings- og filtsepuds). Dermed er boligen iklædt og beskyttet med et samlet dansk facadesystem fra Alfix.

DuraDec 8000 SR har en holdbarhed på facaden på helt op til 20 år og er ifølge mange professionelle malere virkelig god at arbejde med. Som en grøn krølle på historien kan det nævnes, at den plastikspand, som malingen leveres i, selvfølgelig er er lavet af genanvendelig plast.

Læs mere om DuraDec 8000 SR her: Alfix DuraDec 8000 SR

Sådan gør du facaden klar til sommerens skybrudssæson
29.06.2021

Sådan gør du facaden klar til sommerens skybrudssæson

Sommermånederne byder på høj risiko for voldsom nedbør, der kan være hård kost for pudsede facader.

Læs mere om, hvordan hæfte- og tyndpudsen Alfix Durapuds 710 de seneste ti år har hjulpet murere med at opnå den rette, robuste overfladekvalitet.

Pudsede facader giver et stilrent og roligt udtryk til boligen, når de vel at mærke vedligeholdes og jævnligt tjekkes efter. Her er det oplagt at holde sig på forkant med vejret og få efterset og repareret de pudsede facader, før sommeren for alvor sætter ind. Det fortæller Lars Brix, der er nordjysk salgskonsulent hos Alfix:

-Facaden er sammen med taget den mest udsatte del af bygningen, og det omskiftelige nordiske klima kræver, at man tager sine forholdsregler. Vi har i år haft perioder med hård frost og meget regn, og det kan gå hårdt ud over især ældre facader. Frosten får fugten til at udvide sig, så der kan opstå revner, eller gammel puds kan rive sig løs, forklarer han og fortsætter:

-Her kan man som professionel hjælpe boligejeren ved at tilbyde et hurtigt facadetjek og reparere de steder, hvor der er problemer. Og det er en rigtig god idé at få gjort nu, før skybrudssæsonen sætter ind, for hvis der er revner eller huller i pudsen, kan der trænge vand ind i muren og på sigt opstå fugtskader.

Gode råd om flotte pudsede facader
En af de håndværkere, der laver mange facadeopgaver i øjeblikket, er murermester Jan Andersen fra Murerfirmaet Erik Andersen, der beskæftiger i alt 7 faglærte i Klarup ved Aalborg. Han er lige nu i gang med at lave pudsede facader på to nye huse, hvor han benytter et Alfix-facadesystem med diffusionsåbne fiberforstærkede løsninger, der har lav kapillarsugning og lavt svind.
Det gør det nemmere at opnå den rette, robuste overfladekvalitet, hvilket hæfte- og tyndpudsen Alfix Durapuds 710 har hjulpet murere med de seneste ti år. Jan Andersen fortæller:

-Der er generelt tre forhold, man som professionel skal være opmærksom på, når man laver pudsede facader, hvis man vil være sikker på, at resultatet bliver godt og langtidsholdbart. For det første skal man sørge for at følge anvisningerne og overholde blandeforhold, tørre- og hærdetider og så videre. For det andet skal man undgå at arbejde i direkte sollys. Og endelig er det vigtigt at undgå regn.
Regn på en helt nypudset facade skal undgås, da det kan give uønskede striber på en ellers flot facade. Derfor kan man med fordel følge vejrudsigten for de kommende par dage, inden man igangsætter sit pudsarbejde.

Fra pudsreparation til facadeisolering
Skal boligejeren have repareret en ældre pudset facade, er det ofte spørgsmålet, om det ikke er mest hensigtsmæssigt at få lavet en facadeisolering, når man alligevel er i gang. Det er nemlig en af de sikreste veje til energiforbedring og en effektiv måde at give hele huset et flot nyt udtryk på, fortæller Lars Brix:

-Hvis boligejeren står med et ældre hus, der ikke er efterisoleret, og facaden alligevel trænger til et ansigtsløft, er facadeisolering en oplagt løsning. Det vil nemlig ikke kun gavne varmeregningen og miljøet, men ofte også indeklimaet, ligesom huset bliver langt flottere med en helt nypudset facade.

Her er det igen oplagt at lave arbejdet i den tidlige sommersæson, da udendørs pudsarbejde bør foregå i tørvejr mellem +5 og +25 grader C, ligesom man skal undgå direkte sol, understreger Lars Brix til slut.
Skal du arbejde med facadepuds og udføre malerarbejde på facader? Læs mere om vores løsninger her

BYG ANSVARLIGT MED ALFIX
23.06.2021

BYG ANSVARLIGT MED ALFIX

Siden 2000 har vi i Alfix aktivt arbejdet med miljødokumentation. Indtil videre er det blevet til 21 år med dokumentation og løbende nye grønne målsætninger. Og vores ansvarlige rejse fortsætter naturligvis for fuld styrke!

For danske Alfix er det "Ansvarlig styrke" at medvirke proaktivt i den grønne omstilling af byggeriet.

Se vores mangeårige grønne rejse (s. 3): Klik her!

Alfix søger produktionsmedarbejder til fabrikken i Kolding
05.05.2021

Alfix søger produktionsmedarbejder til fabrikken i Kolding

Som følge af løbende ekspansion søger vi nu en dygtig driftsoperatør, som skal indgå i produktionsteamet. Måske har du en baggrund som driftsoperatør, smed eller elektriker?

Klik her for at se stillingsopslaget!

Mød en Alfix medarbejder – Martin J. Olesen, lagerforvalter
04.05.2021

Mød en Alfix medarbejder – Martin J. Olesen, lagerforvalter

Martin J Olesen har været Alfix medarbejder siden maj 2018, og han har siden november 2019 varetaget jobbet som lagerforvalter på fabrikken i Kolding. Vi har spurgt ind til hans arbejdsdag og talt om hvilke forhold, der i Martins øjne kendetegner en særlig god arbejdsdag.

- Vil du indledningsvist kort beskrive din afdeling?
Der er 6 medarbejdere på lageret, som er min afdeling. Vi arbejder på at få ansat yderligere én medarbejder, da ordremængden i Alfix er stigende.

- Hvilke opgaver varetager du som lagerforvalter?
Min funktion er at lede og fordele opgaver, aktivere ordrer og sørge for at lageret stemmer. Jeg er i løbende tæt kontakt med vores ordremodtagere om, hvornår ordrer kan afhentes eller sendes - også hvis der er specielle ønsker fra kunderne. Målet er altid at vi bedst muligt skal kunne efterleve kundernes ønsker.

- Kan du fremhæve andre funktioner på Alfix lageret?
Vi sørger i fællesskab for, at pluklokationerne er fyldt op, vi plukker varer, indlagrer paller, læsser lastbiler og flytter også paller mellem vores forskellige bygninger.

- Hvornår er arbejdsdagen særligt god?
Det er en dag med masser af ordrer, hvor vi opfylder alle kundernes ønsker inden for arbejdstiden.

Martin er 32 år, bosiddende i Kolding sammen sin kæreste og parrets to små piger. Fritiden går med familie, venner og sport.

2 x 20-års fødselsdag i gulvhøjde
04.05.2021

2 x 20-års fødselsdag i gulvhøjde

De 2 gulvspartelmasser Alfix PlaneMix 20 og Alfix PlaneMix 50 fejrer 20-års fødselsdag.

Med budskabet ”Samme gode egenskaber – hver gang!” introducerede Alfix 2 kvalitetsspartelmasser til afretning og planspartling af undergulve – optimale produkter til den efterfølgende flisemontering eller afslutning med anden topbelægning.

Udviklingschef Frank Pingel fortæller her om baggrunden for Alfix´ ønske om at udvide produktporteføljen, som ved begyndelsen af det nye årtusinde primært bestod af vandtætningsmembraner, fliseklæbere og fugemasse:

”I slutningen af halvfemserne observerede vi et stigende behov for selvnivellerende spartelmasser fra flisemurerne. Øget fokus på plane undergulve kombineret med større fliseformater gjorde det ofte nødvendigt, at gulvene skulle spartles inden flisemontering. Den voksende efterspørgsel efter gulvspartelmasser førte til, at vores ejer og adm. direktør Torben C. Toft spurgte os på laboratoriet, om vi selv kunne udvikle og producere hurtighærdende selvnivellerende gulvspartelmasser. Det kunne vi godt!

Efter intens produktudvikling blev Alfix’ første to gulvspartelmasser PlaneMix 20 og PlaneMix 50 født i 2001”.

Produkterne er blevet fast inventar i den skandinaviske byggebranche og har siden 2001 planeret ca. 5.000.000 m² undergulve. I dag er de fortsat blandt de mest sælgende produkter i PlaneMix sortimentet, som nu består af en lang række specialiserede støbe- og spartelmasseprodukter. Læs mere om PlaneMix produkterne her!

Designgulve
De senere år er designgulve, også kaldet New Yorker gulve og rå gulve, meget efterspurgt. Både til boliger, butikker og let industri.

Designgulve er fugefri cementbaserede gulve, der benyttes uden montering af en decideret gulvbelægning. Gulvene udføres med cementbaseret gulvspartelmasse, som eksempelvis PlaneMix 20 eller PlaneMix 50, og afsluttes med en overfladebehandling i form af Alfix TopCoat Design. Læs mere om Alfix systemet her!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.