Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Nyheder

Alfix søger salgskonsulent – gulvsegmentet Sjælland
13.04.2021

Alfix søger salgskonsulent – gulvsegmentet Sjælland

Vi søger en dedikeret salgskonsulent, der kan være til at realisere vores vækstmål på Sjælland og Bornholm indenfor gulvsegmentet. Salg af gulvspartelmasse, flydespartel mm. Erfaring som gulvlægger eller anden håndværkerbaggrund ønskes. Se annoncen her!

Alfix søger laborant – produktudvikling og kvalitetskontrol
07.04.2021

Alfix søger laborant – produktudvikling og kvalitetskontrol

Med baggrund i vores igangværende fremgang søger vi en laborant til produktudvikling og kvalitetskontrol på fabrikken i Kolding. Den nye kollega vil indgå i et team sammen med fire kemilaboranter og én kemiingeniør.
Se annoncen her!

Alfix søger supply chain medarbejder
06.04.2021

Alfix søger supply chain medarbejder

Som følge af løbende ekspansion søger vi i Alfix en dygtig medarbejder, som skal indgå i driftsteamet her i Kolding.

Velkommen på den nye Alfix hjemmeside
01.03.2021

Velkommen på den nye Alfix hjemmeside

Alfix har fået nyt digitalt ansigt udadtil.

Efter 6 år på den nuværende hjemmeside-platform har Alfix fået nyt digitalt ansigt udadtil. Enkelthed og brugervenlighed har været nøgleord i udviklingsarbejdet på den nye Alfix hjemmeside.

”Målsætningen har været at skabe en indbydende og enkel hjemmeside, som samtidig er helt up-to-date på funktionalitet og brugeradfærd”, siger Claus Bernd Høgdal, Salgs- og marketingdirektør i Alfix.

Interviews med forhandlere og håndværkere gav nyttig viden
I udviklingsprocessen tunede Alfix og samarbejdspartnerne ind på brugerrejsen for forskellige kundetyper, der har interesse i en side som www.alfix.com.

Alfix har indledningsvist interviewet både forhandlerpersonale, udførende håndværkere, projekterende samt private med interesse for byggeri. Alt sammen for at indsamle vigtig viden om, hvilke ønsker vores kunder og øvrige samarbejdspartnere måtte have til en Alfix hjemmeside version 2021.

”Vi håber, at kunderne tager godt imod hjemmesiden. De kan forhåbentlig hurtigt finde frem til de produktinformationer, forbrugsberegninger eller tekniske vejledninger, som de lige står og mangler til deres konkrete projekt. Samtidig har vi ønsket at tegne et klart billede af Alfix, som en toneangivende dansk byggematerialeproducent, der er med til at sætte dagsordenen for ansvarligt byggeri i 2021”, slutter Claus Bernd Høgdal.

Alfix designgulv i boligforening
01.03.2021

Alfix designgulv i boligforening

I landets mange boligforeninger kan Alfix designgulv-systemet vise sig at blive et populært valg, når det handler om praktiske og slidstærke gulvbelægninger.

I denne boligforening i Aalborg er Alfix systemet anvendt til både ejendomsadministratorens og beboernes fulde tilfredshed.

Systemet består af i alt 3 lag: Nederst et kontaktlag i form af en svummemørtel af Alfix PlaneMix 50 spartelmasse og Alfix PlaneMixPrimer. Herefter er der spartlet med PlaneMix 50, og afslutningsvist påført Alfix TopCoat Design, der lægger sig som et mat, transparant og beskyttende lag.

Bygherren er virkelig glad for resultatet her 1 år efter udført arbejde. Kældergulvet er markant hurtigere at støvsuge og rengøre end det tidligere mere rå og porøse betongulv. Altså spares ejendomsadministratoren for mange timers ekstra arbejde. Desuden fremstår kælderen nu betydelig mere indbydende og lys med det fine Alfix designgulv. Et funktionelt og designmæssigt løft i hverdagen for kælderlokalernes mange brugere.

Læs mere om systemet her

Nordjysk corona-år med Alfix undervisning på Teams
01.03.2021

Nordjysk corona-år med Alfix undervisning på Teams

Lars Brix er salgskonsulent for Alfix i Midt- og Nordjylland, hvor han i flere årtier har serviceret byggecentre og håndværkere ude på byggepladserne.

Vi har spurgt den erfarne Alfix medarbejder (uddannet murer) om arbejdslivet i en corona-tid:

- Hvordan vil du i korte træk beskrive det forgangne år arbejdsmæssigt?
Da coronaen landede i marts sidste år, fik vi alle i byggebranchen virkelig travlt. Vi fik mange opringninger fra vores trælastkunder, da mange af deres kunder blev sendt hjem, og mange af de hjemsendte valgte heldigvis at igangsætte renovering af deres bolig, og det gav os en del opgaver. Tømmerhandlerne indførte forståeligt nok restriktioner, så vi leverandører ikke kunne besøge dem – fokus var på kunderne hos tømmerhandlerne. Dermed blev dagligdagen hurtigt anderledes for os leverandører. Vi besøgte og besøger i dag byggepladser i det omfang, der er opgaver til os, og vi står naturligvis til rådighed for at hjælpe projekter på vej.

- Hvad har været sværest i dit arbejde?
Helt klart at man ikke har kunne besøge vores mange gode kunder og dermed opretholde den daglige dialog og relationer. Jeg savner den daglige kontakt med kunderne.

- Hvad har været bedst arbejdsmæssigt?
At meget kan klares over telefonen og computeren. Teams møder tror jeg bliver en del af dagligdagen fremover. Meget kan klares effektivt på et par timer på skærmen, så man f.eks. ikke behøver at køre til firmaet i Kolding, når der skal holdes et internt møde.

- Er der noget, du tænker, du kan tage med dig ind i en forhåbentlig mere normal arbejds-hverdag i fremtiden?
Helt klart Teams møderne. Jeg har undervist fagskoler på Teams, og selvom jeg ikke er den store IT-nørd, er det faktisk gået over al forventning. Men jeg vil dog hellere stå over for kunderne og håndværkerne ansigt til ansigt, når det igen er muligt. Fysiske møder giver en anden dynamik.

- Hvad glæder du dig mest til ift. branchen og dit arbejde for Alfix?
Til at Danmark igen åbner. Jeg glæder mig til, at dagligdagen vender tilbage, sådan at jeg igen kan besøge kunder – se mine mange kollegaer – og opretholde og udbygge kontakten til vores forhandlere og håndværkerne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.